Klubbens bestyrelse og medlemmer sidder netop nu i færd med at afholde årets generalforsamling på Elværket ca 100 medlemmer.
Formanden bød alle velkommen i de nye omgivelser. Han udbad et minuts stilhed fra forsamlingen for at mindes et enkelt medlem som alt for tidligt var afgået ved døden.
Adv. Steen Marslew blev foreslået som dirigent og blev valgt med bifald.
Dirigenten gennemgik formalier og fandt generalforsamlingen som gyldig.
Bestyrelsens beretning og de underliggende udvalgsberetninger som har været tilgængelige i klubben samt her på hjemmesiden blev suppleret af formand Mikael Roslind og baneudvalgsformanden Jim Clemmensen.
Kommentar til Baneudvalgsfmd. fra Finn Hass: placeringen af de nye tee-stedsskilte er det noget der bliver set
på ? Placeringen på hul 5 og 16 af de røde tee-stedsskilte er til gene når der skal slåes fra gul tee.
Svar Jim Clemmensen: Enkelte er allerede rykket i løbet af sæsonen og der følges løbende op på eventuelle
uhensigtsmæssigheder.
Beretningerne blev godkendt.
Regnskabet blev gennemgået af kasseren Kaj Sørensen - og blev på trods af et underskud betegnet som
tilfredsstillende, idet der har været udvist en ansvarlighed af dimensioner i alle udvalg i årets løb - så varslet
i marts måned blev væsentligt forbedret. Klubbens egenkapital er bevaret hvilket bl.a. skyldes nye medlemmers
indskud.
Kommentarer omkring den manglende specifikation af sekretariatetsudgifter.
Regnskabet blev godkendt, idet nævnte specifikation vil være en del af referatet.
Budget for 2009/2010 samt kontingentforhøjelse blev fremlagt af kasseren - og blev godkendt efter en længere
debat - hvor særligt klubbens serviceniveau var emnet herunder sekretariatet.
Der var ingen forslag fra hverken bestyrelsen eller medlemmer til behandling.
På valg til bestyrelsen var Mikael Roslind, Kaj Sørensen og Kenn Thomsen som alle blev genvalgt.
Revisoren blev ligeledes genvalgt.
Gert Jørgensen foreslog under eventuelt at klubben overvejer at flytte sekretariatet over på udvalgskontoret
så det fremstår mere synligt.
Palle Holm-Clausen anmodede alle om at være med til at takke bestyrelsen og alle de mange frivillige der
er med til at sørge for klubbens dagligdag.
Dirigenten lukkede generalforsamlingen omkring kl. 22.00 - og takkede for god ro og orden.
Til slut takkede Mikael Roslind - Marianne Madsen fra sekretariatet for et godt samarbejde, idet hun har
søgt nye udfordringer.
På bestyrelsens vegne
Dorthe Nielsen
|
Pr. 1. april er kontoret åbent |
| mandag 09.00-13.00 |
| tirsdag 09.00-13.00 |
| onsdag 09.00-13.00 |
| torsdag 09.00-18.00 |
| fredag 09.00-13.00 |
|
1. hele weekend hver måned åbent mellem 09.00-13.00. Lukket helligdage |