Turneringsfee
Seniorer: 50,00 kr.
Turneringsopslag og tilmelding
Turneringsopslag bliver opsat cirka 3 uger før turneringsdag. Tilmelding sker via Golfbox. Hvis hjælp ønskes i den anledning, henvender man sig til en turneringsleder eller i sekretariatet. Der er normalt ikke inkluderet spisning i turneringsfee. Vi vil gerne opfordre så mange som muligt til at deltage i spisning efter turneringen. Spisebilletter købes hos Restaurant Mulligan op til turneringen.
Hvis intet andet er offentliggjort vil minimum antal deltagere for, at almindelige klubturneringer afvikles, normalt være 40.
Betaling af turneringsfee
Betaling kan ske ved bankoverførsel til konto 0520-0000442191 ved hjælp af netbank (senest tirsdag før turneringsdag) eller kan lægges i den grønne turneringskuvert, der er fremlagt og denne ligges herefter i greenfee-/turneringsfee kassen. Husk tydeligt navn og medlemsnummer uanset hvilken metode der anvendes.
Er du tilmeldt uden at have betalt rettidigt, deltager du ikke i turneringen.
Tilmeldingsfrist
Sidste tilmeldingsfrist fremgår af turneringsbetingelserne for den pågældende turnering i Golfbox. Normalt er sidste tilmelding torsdagen før turneringen kl. 18.00. Vær opmærksom på at indbetaling via Netbank skal ske senest tirsdag før turneringsafvikling.
Afbud
Har du tilmeldt dig, betalt og slettet dig igen inden tilmeldingsfristens udløb, får du refunderet din
turneringsfee.
Senere afbud til den pågældende turneringsleder. Telefonnummer står under den aktuelle turnering.
Betaling af spisning
Spisebilletter købes hos Restaurant Mulligan op til turneringen.
Startlister
Startlister offentliggøres normalt torsdag aften på Golfbox og ved opslag i klubhuset.
Scorekort
Skal være afhentet senest 20 minutter før starttid.
Banelukning
Hvis ikke andet er anført, er 1. tee lukket 30 minutter før første start og til ca. 20 minutter efter sidste start. I tilfælde af forsinkelse har turneringen førsteprioritet. Lukning af banen anføres på Golfbox efter startlister er offentliggjort. Ved Sudden Shot turneringer vil banen være helt lukket 30 minutterfør start, og mens turneringen afvikles. Hvis turneringen ikke er fuldtegnet, startes på 1. tee og bagud (18. - 17. - 16. osv.). På tavlerne ved klubhuset og ved 1. teested vil der på alle turneringsdage være anført, hvor længe 1. teested er lukket. Der vil altid være tale om en cirka tid for åbning af banen! Med undtagelse af alle Juniorturneringer må en spiller skaffe sig oplysning om afstand ved at bruge et instrument, der alene måler afstand. Hvis spilleren under en turnering, bruger en afstandsmåler, der er beregnet til at angive eller måle andre forhold, der kan påvirke hans spil (f.eks. hældning, vindhastighed, temperatur m.v.) er dette i strid med Regel 14-3, og spilleren diskvalificeres, uanset at han i virkeligheden ikke har anvendt nogle af disse yderligere
funktioner, jf. Tillæg 1, Afsnit B, stk. 9, side 142.
Når Dannebrog er hejst, er der en turnering i gang, og 1. tee/banen er lukket, så længe ”Banen lukket” skiltet er ved 1. tee.
Regler
Der spilles efter gældende golfregler samt lokalregler for Holbæk Golfklub. Hvis ikke andet er anført, er turneringen kun for medlemmer af Holbæk Golfklub.
Med mindre andet er angivet, spiller herrer fra gul tee og damer fra rød tee.
Der er generelt forbud mod kørsel i vogn/buggy i klubturneringerne,
bortset fra Generations-, Pinse- og Efterårsfourball-turneringen, men der kan gives dispensation ved fremvisning af lægeerklæring inden turneringens start.
Medlemmer, der ikke har betalt indskud, kontingent, turneringsfee eller er blevet frataget sit handicap, kan ikke deltage i klubbens turneringer.
Ved udeblivelse uden afbud fra en turnering idømmes man karantæne i de 2 efterfølgende turneringer, man er spilleberettiget til.
Såfremt du er i tvivl eller har spørgsmål vedrørende en turnering, er du altid velkommen til at kontakte den pågældende turneringsleder.
Mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr skal være slukket under spillet. Overtrædelse af ovenstående kan – efter indberetning – medføre disciplinær straf, herunder karantæne i fremtidige HGK-turnering. Hvis spilleren under spil af runden gentagne gange overtræder forbuddet og med sin adfærd generer andre spillere, kan spilleren diskvalificeres i den igangværende turnering for et alvorligt brud på etiketten, jf. Regel 33-7.
Reserver
Er en turnering fuldtegnet, kan man tilmelde sig som reserve. Reserver skal være klar til at spille uden forudgående varsel. Mød derfor op senest 1/2 time før turneringens start og kontakt turneringsledelsen.
Reserver skal være tilmeldt inden for normal tilmeldingsfrist og har mulighed for at deltage i den rækkefølge, de møder op. Betaling ved fremmøde.
Præmieoverrækkelse
Vil normalt foregå umiddelbart efter turneringens afslutning. Såfremt spillere i præmierækken ikke er til stede, vil præmie blive givet videre til den næste i rækken. Placeringen bibeholdes.